Gå til indhold
Den nyligt faceliftede MG EHS Plug-in Hybrid koster nu kr. 299.999, -
Den nyligt faceliftede MG EHS Plug-in Hybrid koster nu kr. 299.999, -

Pressemeddelelse -

Ny super skarp pris på den populære MG EHS PHEV Luxury

Fredericia, den 12. januar 2024 – Den populære MG EHS Plug-in Hybrid har nyligt fået et sporty nyt look med omfattende designopgraderinger både for og bag, et opdateret hjuldesign samt et helt nyt infotainmentsystem. Nu er prisen også ny og skarp – den opgraderede EHS fås for bare kr. 299.999, -.

MG EHS Plug-in Hybrid er den praktiske SUV med det bedste af to verdener – mulighed for 52 km elektrisk kørsel. Samtidig har den evnen til at tilbagelægge længere strækninger uden rækkeviddeangst, da den også kører på benzin. Modellen har i løbet af de seneste 3 år, siden lanceringen, etableret sig som et godt bud på en stor, veludstyret Plug-in Hybrid til danskerne. Således har den været den mest solgte MG model i det danske line-up.

I mellemtiden har modellen fået et facelift – og nu ikke kun på det ydre, men prisen er også barberet ned med 50.000, - kr. Se modelprogrammet her. Kunden kan naturligvis også vælge en attraktiv privatleasing med mulighed for at vælge mellem to prismodeller.

Lavest mulig udbetaling (10.000 km./år): Udbetaling: kr. 0, - Månedlig ydelse: kr. 4.895, -.

Lavest mulig månedlig ydelse (10.000 km./år): Udbetaling: kr. 14.995, - Månedlig ydelse: kr. 4.395, - .

Til sammenligning ved 15.000 km. om året, udbetaling: kr. 14.995, - / månedlig ydelse: kr. 4.525, -

MG EHS Plug-in Hybrid har en imponerende rummelig og komfortabel kabine med et smart infotainmentsystem, som assisterer føreren med eksempelvis at bakke, bilens køreindstillinger og navigation.

Bilen tilbydes i Luxury-specifikationen med et omfattende udstyrsniveau bestående af bl.a. bi-funktionelle LED-forlygter, panoramaglassoltag, 360-grader kamera, dobbelt-zonet klimaanlæg, opvarmede sæder, navigation, bakkamera med P-sensorer, regnsensor, nøglefri adgang og et læderrat som standard.

Den drives af hhv. en 1,5 liters turbo benzinmotor samt en 90 kW elmotor i samspil med den 10-trins elektroniske gearkasse. Tilsammen yder motorerne 258 hk og tilbyder en elektrisk rækkevidde op til 52 km.

Mærkets omfattende sikkerhedspakke, MG Pilot er standard, og består bl.a. af aktiv nødbremse med fodgænger- og cykeldetektion, vognbaneassistent med vognbaneskifteadvarsel, intelligent fartbegrænsningsassistent, blindvinkelregistrering, Rear Cross Traffic Alert og intelligent fjernlysassistent.

Herudover nyder kunden naturligvis godt af MGs fabriksgaranti på hele 7 år.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Om MG

MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!

I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.

Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.

For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk

Kontakt

Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Direktør/CEO +45 3061 1161
Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR- & Event koordinator +45 3091 2544
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

MG Motor - Recharge yourself

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer og klar til fremtiden - MG gør elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den eksisterende succes med den 100 % elektriske ZS EV samt EHS Plug-in Hybrid og annonceringen af flere bæredygtige bilmodeller hen over de næste par år viser med al tydelighed MG's helhjertede og dedikerede tilgang til elektrisk mobilitet. MG er designet med europæiske bilister for øje, og mærket tilbyder bæredygtige, smarte, funktionelle og attraktivt prissatte biler. MG udvikles i virksomhedens designafdelinger i Shanghai i samarbejde med vores avancerede designafdeling i London. MG produceres i Kina og fås allerede i en lang række europæiske lande
MGs modelprogram er enkelt med kun et par varianter pr. model. I stedet for en lang liste af ekstraudstyr, er modellerne som standard veludstyret. Relanceringen af MG i Danmark er baseret på online salg og med prøvekørsel og udlevering fra 7 MG Brand Stores i hhv. Aalborg, Viby, Odense, Roskilde, Valby, Ishøj og København. Besøg MG online på www.mgmotors.dk

MG Motor Danmark A/S

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark