Pressemeddelelse -
Ny MG-forretning i Esbjerg: En ny æra for elektrisk mobilitet i Vestjylland
Esbjerg, den 8. maj 2025 – Den ikoniske britiske bilproducent MG har udvidet sin tilstedeværelse i Danmark med en ny forhandler i Esbjerg. I marts slog Jørgen Hansen Biler A/S dørene op til en dedikeret MG-forretning i lokalerne på Sædding Ringvej 1B og markerer dermed endnu et vigtigt skridt i MG’s danske vækstrejse.
Med lanceringen i Esbjerg får både nuværende og kommende bilejere i området adgang til et bredt udvalg af MG’s prisvenlige modeller med moderne drivlinjer. MG’s modelprogram kombinerer ikonisk design og avanceret teknologi med lang rækkevidde og attraktive priser, og brandet har i løbet af de seneste år vundet stor anerkendelse som en stærk spiller på det danske bilmarked – med populære modeller som den smarte fuldt elektriske MG4 og den rummelige MG HS PHEV.
“Vi glæder os over at kunne bringe MG endnu tættere på vestjyderne. Jørgen Hansen Biler er en erfaren og værdsat aktør i lokalområdet, og med deres kendskab til både kunderne og markedet er de en ideel samarbejdspartner,” udtaler Rasmus Aagaard, CEO hos MG Motor Danmark. “Ambitionen er at gøre MG endnu mere tilgængelig og attraktiv for alle – og det kræver dygtige lokale kræfter.”
Bag det nye MG-showroom i Esbjerg står en forhandler med dybe rødder i den danske bilbranche. Virksomheden udspringer af Peter Hansens Automobiler, som blev etableret helt tilbage i 1961, og som Jørgen Hansen overtog i 1990. Med base i Skærbæk har Jørgen Hansen siden opbygget en af landets mest succesfulde bilforretninger – ikke mindst som Danmarks bedst sælgende Kia-forhandler fire år i træk fra 2016 til 2019.
Den nye MG-forretning i Esbjerg er netop nu under ombygning, og om få måneder står en helt ny og indbydende MG-udstilling klar, som vil give mærket de bedst mulige rammer i byen.
“Det er en spændende tid for bilbranchen – og for os som forhandler. Vi oplever en stor interesse for elbiler, og MG rammer plet med modeller, der forener design, kvalitet og pris. Vi er stolte af at kunne repræsentere MG i Esbjerg og glæder os til at vise, hvad fremtidens mobilitet kan tilbyde – særligt når vores nye showroom står færdigt,” siger Jørgen Hansen, indehaver af Jørgen Hansen Biler A/S.
MG’s modelrække byder på noget for enhver smag: fra den sporty MG4 og praktiske MG HS PHEV til den elektriske roadster MG Cyberster – alle udstyret med avancerede teknologier som MG Pilot-førerassistentsystem, iSMART connectivity og Clever ladeløsning.
Forretningen på Sædding Ringvej 1B er allerede godt besøgt, og interessen forventes kun at stige i takt med MG’s fortsatte modelintroduktioner i 2025. Med Jørgen Hansen Biler bag rattet får MG i Esbjerg en stærk lokal platform – drevet af passion, erfaring og kompromisløs kundeservice.
Emner
Kategorier
Regions
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Om MG
MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!
I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.
Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.
For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk