Pressemeddelelse -
Nu kan man også privatlease den nye forbedrede MG ZS EV
Fredericia, den 25. februar 2022 – MG er lykkes med at relancere det ikoniske mærke i Danmark ved at tilbyde elektriske familiebiler med en fornuftig prissætning. Siden lanceringen af den første MG ZS EV tilbage i sommeren 2020, har det været vigtigt for MG Danmark at gøre det nye elektrificerede MG mærke så enkelt og let tilgængeligt som muligt.
Derfor er privatleasing, som sikrer kunderne enkel og overskuelig mobilitet, blevet en del af succesen.
Lige før årsskiftet fik MG ZS EV et facelift i form af et opfrisket intelligent elektrisk design, et opdateret interiør, længere rækkevidde og 3-faset ladning. Den nye forbedrede version er nu også tilgængelig til privatleasing.
To prismodeller
Højere udbetaling og lavere månedlig ydelse
Udbetaling: 19.995,- kr.
Månedlig ydelse: fra. 3.895,- kr.
Lavere udbetaling og en højere månedlig ydelse
Udbetaling: 9.995 kr.
Månedlig ydelse: fra 4.295,- kr.
Se mere på MGs website
Større batteri, længere rækkevidde
Den måske vigtigste opdatering af MG ZS EV er batteriet, som nu er opgraderet til et 69,9 kWh-batteri med en WLTP-rækkevidde op til 440 km.
Forbedret ladeevne
Hverdagen med den nye MG ZS EV er også mere behagelig på grund af dens forbedrede ladeevne. For det første er det nye batteri velegnet til hurtigopladning (DC) med maksimalt 92 kW, sammenlignet med 76 kW med for den tidligere model. Opladningstiden til 80 % er forblevet nogenlunde den samme på 30-40 minutter, men endnu vigtigere: Du kan lade mere strøm i minuttet med den fornyede MG ZS EV og dermed få mere rækkevidde på kort tid.
Derudover er den forbedrede ZS EV udstyret med en 11 kW 3-faset indbygget lader som standard. Det betyder, at du kan lade med 11 kW hjemme på din egen ladeboks eller på offentlige ladestandere med vekselstrøm (AC).
Interiør og eksteriør
For det tredje, er designet af MG ZS EV også blevet forbedret. Ingen drastiske ændringer, men en ny front uden kølegitter, nye LED-forlygter og en forbedret ladeport. Bagtil giver de nydesignede LED-baglygter et mere højteknologisk look og en genkendelig lyssignatur.
Inde i bilen gik designerne et skridt videre. I det moderniserede interiør fanger det nydesignede instrumentbræt straks øjet. Den er kendetegnet ved et carbon-look finish, attraktive kontrastsyninger og to nye skærme: den centrale 10,1-tommer touchskærm til at betjene MG iSMART infotainment-systemet og det helt digitale 7-tommer instrumentpanel, der viser en række informationer.
MG iSMART infotainment
Dette nye MG iSMART infotainmentsystem er standard i den nye MG ZS EV og kommer i to varianter. I Comfort-versionen er iSMART-systemet udstyret med navigation, Apple CarPlay, Android Auto, Bluetooth-forbindelse, fem USB-porte og DAB+ digital radio.
I Luxury-versionen tilbyder MG iSMART adskillige ekstra funktioner, såsom trafiknavigation i realtid, kalendersynkronisering, stemmestyring, vejrudsigt, Amazon Prime-streaming af musik og FOTA-opdateringer (firmwire over-the-air). Derudover kobles iSMART-systemet til både Comfort- og Luxury-versionerne til en smartphone-app, som gør det muligt at fjernstyre forskellige funktioner.
Vehicle-to-Load
Endnu et slående træk ved den fornyede MG ZS EV er Vehicle-to-Load-systemet (V2L). Dette gør det muligt for batteriet at levere energi til et eksternt elektrisk system med en kapacitet på op til 2.500W.
V2L, som også er standard i MG Marvel R Electric, bruger et ladekabel med et type-2 stik, der passer i bilens ladestik i den ene ende og et husholdningsstik i den anden. Med dette kan du drive alle elektriske apparater, såsom en luftpumpe, kedel, køleboks, e-cykel, bærbar computer, elektrisk scooter og så videre. Du kan endda oplade en anden elbil, hvis det skulle blive nødvendigt.
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer og klar til fremtiden - MG gør elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den eksisterende succes med den 100 % elektriske ZS EV samt EHS Plug-in Hybrid og annonceringen af flere bæredygtige bilmodeller hen over de næste par år viser med al tydelighed MG's helhjertede og dedikerede tilgang til elektrisk mobilitet. MG er designet med europæiske bilister for øje, og mærket tilbyder bæredygtige, smarte, funktionelle og attraktivt prissatte biler. MG udvikles i virksomhedens designafdelinger i Shanghai i samarbejde med vores avancerede designafdeling i London. MG produceres i Kina og fås allerede i en lang række europæiske lande
MGs modelprogram er enkelt med kun et par varianter pr. model. I stedet for en lang liste af ekstraudstyr, er modellerne som standard veludstyret. Relanceringen af MG i Danmark er baseret på online salg og med prøvekørsel og udlevering fra 6 MG Brand Stores i hhv. Aalborg, Viby, Odense, Roskilde, Valby og København. Besøg MG online på www.mgmotors.dk