Gå til indhold
MG tilbyder nu en MG4 Nordic Edition med en batteripakke på 51 kWh, 170 hk og en rækkevidde op til 350 km til bare kr. 249.999, -
MG tilbyder nu en MG4 Nordic Edition med en batteripakke på 51 kWh, 170 hk og en rækkevidde op til 350 km til bare kr. 249.999, -

Pressemeddelelse -

MG vil gøre det prisvenligt at skifte til elbil

Fredericia, den 29. november 2022 – Den oprindelige tanke bag MG var at gøre den klassiske sportsvogn til allemandseje med et prisleje, hvor drømmebilen rent faktisk var opnåelig. Det relancerede MG fører tankegangen videre og disrupter elbilmarkedet med sine smarte, veludstyrede og prisvenlige modeller, som gør det muligt for en ny og bredere målgruppe at anskaffe sig en elbil.

Den seneste MG model, MG4 er ingen undtagelse – og med sin innovative teknologi samt den helt nye elektrisk dedikerede platform er den en overbevisende eksponent for MGs fremtidige elbiler, som ligeledes vil blive bygget på MGs nye MSP-platform (“Modular Scalable Platform”).

Udover en yderst attraktiv pris, 7 års garanti, et omfattende standardudstyr og en lang række af avancerede teknologier, imponerer MG4 med en komfortabel affjedring og sportslige, engagerende køreegenskaber, der gør det sjovt at køre elbil med endnu en reference tilbage til de klassiske MG'ere.

MG4 Nordic Edition

MG Motor Danmark kan nu tilføje yderligere en variant til den anmelderroste MG4 Luxury. Den helt nye kompakte, komplet eldrevne hatchback, MG4 Electric, tilbydes nu også i en Nordic Edition med et 51 kWh batteri, 170 hk og en rækkevidde op til 350 km.

Herudover adskiller den sig fra Luxury modellen på opladningen:

DC ladning: 117 kW (5-80 % 40 min.)

AC ladning: 3,6 kW

Den nye Nordic Edition er fortsat yderst veludstyret. For bare kr. 249.999, - får man bl.a. LED kørelys, LED forlygter, LED baglygter, parkeringssensor i bag, tonede ruder, 16” stålfælge med kapsel, automatisk klimaanlæg, varme i forsæder, varme i rattet, Apple CarPlay & Android Auto, Bluetooth, iSmart Lite, 10,25” infotainmentskærm, 7” digital instrumentering, nøglefri adgang, automatisk start, mulighed for V2L, vognbaneskifteassistent (LCA), vognbaneassistent (LKA), vejbaneassistent (LDW), kø-assistent (TJA), Hastighedsassistent (SAS), Intelligent styring af langlys (IHC), Automatisk nødbremse (AEB) og adaptiv fartpilot (AEB).

Modellen har sit eget lygtedesign for og bag. Modsat Luxury modellen, er den fuldfarvet som standard – og har altså ikke sort tag. Det er heller ikke muligt at bestille gråt interiør.

Se alle specifikationer her

Rygterne vil vide, at der allerede i første halvår 2023 er en MG4 performance model på vej til line-up’et i det kompakte C-segment.

Rummelig kabine

Med en længde på 4.287 mm, en bredde på 1.836 mm og en højde på kun 1.504 mm passer den 5-dørs hatchback perfekt ind i det konkurrenceprægede segment. Den lange akselafstand på 2.705 mm resulterer i attraktive proportioner og masser af plads i kabinen – selv til en familie bestående af fem personer. Bagagerumsvolumenen er på 350/1.165 l.

MG4 Nordic Edition vil ligesom Luxury modellen kunne fås i farverne, Pebble Black, Dover White, Medal Silver, Andes Grey, Diamond Red, Brighton Blue og FizzyOrange.

Den generøse kabine i MG4 er bevidst minimalistisk designet med vægt på vigtige principper om enkelthed, teknologi og kvalitet. Kabinen optimerer den tilgængelige plads med lys, elegante instrumentpaneler og betjeningselementer samt en omhyggelig finish. Midterkonsollens flydende design skaber mere plads og integrerer nyttige funktioner. Det dobbelt-egede rat kan indstilles i højden og længden. Rattet er i læderfinish og med varme ligesom begge forsæder. Forsæderne i Nordic Edition er i øvrigt hhv. 6-vejs og 4-vejs justerbare og bagsæderne har mulighed for et praktisk 60:40 split.

Det tyndeste batteri i klassen og fremragende elektriske præstationer

Det innovative ”ONE PACK”-batteri danner grundlag for MG4 Electric-modellens dynamiske visuelle fremtoning. Battericellernes vandrette placering giver batteriet en højde på bare 110 mm, hvilket gør det til et af de tyndeste batterier i klassen – det er f.eks. smallere end en coladåse – og giver optimal loftshøjde i kabinen. Batteriet er en del af MSP-platformen udviklet til SAICs elbiler. Den intelligente og modulopbyggede konstruktion giver en lang række fordele, når det gælder fleksibilitet, pladsudnyttelse, sikkerhed og køreoplevelse. Konstruktionen er skalerbar og passer til akselafstande mellem 2.650-3.100 mm. Det giver mulighed for at designe forskellige karrosserikomponenter til forskellige segmenter på samme platform – fra hatchback- og sedanmodeller til SUV’er, varebiler og endda sportsvogne. MG4 er mærkets første bil i Europa, som er bygget på MSP-platformen.

Fremragende køreegenskaber og optimal balance

Med hækmotoren og baghjulstrækket samt en afbalanceret vægtfordeling på 50:50 byder MG4 på enestående køreegenskaber. MG Motor anvender et MacPherson-forhjulsophæng på MG4 og et avanceret femleddet separat hjulophæng på bagakslen. I kombination med elektrisk servostyring med dobbelt tandhjulsdrev fra Bosch, som hurtigt og præcist tilpasser styrekraften til bilens hastighed i realtid – fra let ved lav hastighed til tungere ved højere hastighed – og tre konfigurerbare indstillinger (Light, Standard, Sport), giver undervognen direkte og stabile køreegenskaber.

Ved bykørsel er MG4 særdeles adræt og nem at manøvrere takket være en vendediameter på kun 10,6 m. Continental-bremsesystemet med fire skivebremser, som kan tilpasses i tre indstillinger (Comfort, Normal og Sport), sikrer også fremragende bremseegenskaber. Elmotoren kan også bremse MG4 Electric og genindvinde energi på forskellige niveauer.

MG Pilot med adaptiv fartpilot og afstandsregulering, kø-assistent og vognbaneassistent som standardudstyr

MG4 Electric er udstyret med en række avancerede førerassistent- og sikkerhedssystemer. Foruden Advarsel om frontkollision (FCW) og automatisk nødopbremsning (AEB) har den adaptiv fartpilot (ACC), kø-assistent (TJA), vognbaneadvarsel (LDW) og vognbaneassistent (LKA) som standardudstyr – alt sammen under betegnelsen MG Pilot, som også giver en vis grad af autonom kørsel. Udstyret omfatter desuden Intelligent fjernlysassistent (IHC) og hastighedsadvarsel (SAS) med vejskiltegenkendelse.

Højt niveau af anvendelighed i dagligdagen og moderne opkobling

MG4 er særdeles anvendelig med masser af plads til fem personer og mange opbevaringsmuligheder. Bilens batteri kan fungere som mobil strømforsyning (”Vehicle-to-Load”) og levere strøm til eksterne apparater som elcykler, smartphones og computere ved hjælp af et adapterkabel (tilkøb). MG4 har en 7” digital instrumentenhed med vigtige informationer og en flydende 10,25” infotainmentskærm. Den kan bruges til betjening af MG iSMART Lite-opkoblingssystemet, som også giver mulighed for opkobling af smartphones via Apple CarPlay og Android Auto, og betjening af bilens køreprofiler, aircondition og styring af opladning. Køreindstillingerne vælges elektronisk via en drejekontakt på den flydende midterkonsol.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer og klar til fremtiden - MG gør elektrisk kørsel tilgængelig for alle.

Den eksisterende succes med den 100 % elektriske ZS EV samt EHS Plug-in Hybrid og annonceringen af flere bæredygtige bilmodeller hen over de næste par år viser med al tydelighed MG's helhjertede og dedikerede tilgang til elektrisk mobilitet. MG er designet med europæiske bilister for øje, og mærket tilbyder bæredygtige, smarte, funktionelle og attraktivt prissatte biler. MG udvikles i virksomhedens designafdelinger i Shanghai i samarbejde med vores avancerede designafdeling i London. MG produceres i Kina og fås allerede i en lang række europæiske lande

MGs modelprogram er enkelt med kun et par varianter pr. model. I stedet for en lang liste af ekstraudstyr, er modellerne som standard veludstyret. Relanceringen af MG i Danmark er baseret på online salg og med prøvekørsel og udlevering fra 6 MG Brand Stores i hhv. Aalborg, Viby, Odense, Roskilde, Valby og København. Besøg MG online på www.mgmotors.dk

Kontakt

Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Direktør/CEO +45 3061 1161
Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR- & Event koordinator +45 3091 2544
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

MG Motor - Recharge yourself

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer klar til fremtiden - gør MG elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den danske MG importør er en del af Nellemann Automotive Distribution – Nellemann Groups importforretning, der har hovedsæde i Fredericia og knap 50 medarbejdere. Udover importen af MG, importerer de også Kia og ISUZU pick-ups.
MG Danmark har allerede opnået stor succes med blandt andet den fuldelektriske MG4 og EHS Plug-in Hybrid. Og lanceringen af flere nye elektriske modeller samt hybrider i løbet af de næste 12 måneder, viser tydeligt MG’s engagement og ambitioner på det danske marked. MG’s biler er skabt til at være innovative, funktionelle og konkurrencedygtigt prissat, og modellerne er som standard veludstyrede uden behov for en lang ekstraudstyrsliste.

MG Motor Danmark A/S

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark