Gå til indhold
IM L7 kører allerede rundt på det Kinesiske marked, og vil sammen med verdenspremieren, IM L6, blive eksponeret på Geneve Motor Show
IM L7 kører allerede rundt på det Kinesiske marked, og vil sammen med verdenspremieren, IM L6, blive eksponeret på Geneve Motor Show

Pressemeddelelse -

MG præsenterer nyt selvstændigt brand ved Geneve Motor Show 2024

Fredericia, den 21. Februar 2024 – Udover præsentationen af den højt profilerede MG Cyberster og verdenspremieren på den helt nye MG3 Hybrid, Kan MG præsentere endnu en debut på Genève-udstillingen 2024 – nemlig et nyt selvstændigt brand kaldet IM.

IM står for Intelligent Mobility, og er det nye intelligente EV-mærke fra MG’s moderselskab. Det nye selvstændige brand skal levere teknologisk avancerede, klasseledende og engagerende elbiler.

Når MG lancerer IM brand’et i Europa i 2025, er det med ønsket om at blande sig i premium-segmentet med fokus på executive sedan’er og større CUV'er.

MG definerer IM-modeller som fuldt elektriske premium biler med en klar forpligtelse til at tilbyde et avanceret niveau af teknologi inden for køreassistance og sikkerhed, intelligente og opkoblede tjenester samt avancerede EV-drivlinjer.

MG afholder pressemøde på mærkets stand (#4251, Hal 4) på Geneve Motor Show mandag den 26. februar kl. 10.30, hvor IM L6 vil blive afsløret for første gang. Modellen er en fuldt elektrisk premium sedan, der kombinerer en imponerende ydeevne med en enestående rækkevidde.

L6 accelererer fra 0 til 100 km/t på under 3 sekunder, samtidig med at den leverer en rækkevidde på hhv. >600 km og >800 km i to forskellige specifikationer. *

Den lover avanceret teknologi, der leverer underholdning i bilen, kommunikerer problemfrit på farten og førerassistentsystemer, der yder avanceret sikkerhed, forbedret navigation med liveopdaterede informationer langs ruten.

Hele IM-produktlinien bliver præsenteret i et dedikeret afsnit af MGs stand på Geneve Motor Show. Udover den helt nye IM L6, som altså først bliver afsløret på messens pressedag, den 26. februar, består line-up ‘et af L7, LS7** og LS6**, som allerede er lanceret på det kinesiske marked.

* Den forventede rækkevidde for IM L6 sedan på omkring +800 km for solid state-batteri og +600 km for lithium-ion-batteri.

** Når IM tilføjer S til navnet, indikerer det en CUV udgave af modellen.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Om MG

MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!

I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.

Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.

For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk

Kontakt

Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Direktør/CEO +45 3061 1161
Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR- & Event koordinator +45 3091 2544
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

MG Motor - Recharge yourself

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer og klar til fremtiden - MG gør elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den eksisterende succes med den 100 % elektriske ZS EV samt EHS Plug-in Hybrid og annonceringen af flere bæredygtige bilmodeller hen over de næste par år viser med al tydelighed MG's helhjertede og dedikerede tilgang til elektrisk mobilitet. MG er designet med europæiske bilister for øje, og mærket tilbyder bæredygtige, smarte, funktionelle og attraktivt prissatte biler. MG udvikles i virksomhedens designafdelinger i Shanghai i samarbejde med vores avancerede designafdeling i London. MG produceres i Kina og fås allerede i en lang række europæiske lande
MGs modelprogram er enkelt med kun et par varianter pr. model. I stedet for en lang liste af ekstraudstyr, er modellerne som standard veludstyret. Relanceringen af MG i Danmark er baseret på online salg og med prøvekørsel og udlevering fra 6 MG Brand Stores i hhv. Aalborg, Viby, Odense, Roskilde, Valby og København. Besøg MG online på www.mgmotors.dk

MG Motor Danmark A/S
Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark