Gå til indhold
Efter et omfattende redesign debuterer den nye MG EHS Plug-in Hybrid med et skarpere og mere aggressivt udseende
Efter et omfattende redesign debuterer den nye MG EHS Plug-in Hybrid med et skarpere og mere aggressivt udseende

Pressemeddelelse -

MG lancerer nu et facelift af MG EHS PHEV i Danmark

Fredericia, den 1. september 2023 – MG Motor Danmark har netop frigivet priserne for en opdateret MG EHS Plug-in Hybrid – og afslører et dristigt nyt design til en af mærkets bedst sælgende modeller.

Importøren bag MG mærket i Danmark har haft stor succes med den udgående MG EHS Plug-in Hybrid. I 2021, året for lanceringen af MGs eneste Plug-in Hybrid, solgte de 1.336 enheder, hvilket resulterede i en flot 5. plads i SUV C-segmentet (Plug-in Hybrid). I 2022 blev det til en flot 4. plads med 1.054 enheder.

Den opdaterede 2023 model af MG EHS vil fortsætte med at tilbyde kunderne enestående værdi for pengene og bevare den samme prisstruktur som den udgående model, med den generøst udstyrede Luxury variant, der starter fra kun kr. 339.999,-.

Efter et omfattende redesign debuterer den nye EHS med et skarpere og mere aggressivt udseende. Foran skaber nye bi-funktionelle LED-forlygter, et fedt gitterdesign og en ny kofanger foran et mere sporty udseende, der genetablerer EHS som et godt bud på en stor, veludstyret Plug-in Hybrid.

Bag til fuldender et nyt kofangerdesign og LED-baglygter den moderne nye stylingopdatering sammen med en ny 18'' alufælg.

Derudover er der tilføjet en helt ny farve til EHS-programmet, ”Iron Oxide Grey”.

Den opdaterede MG EHS Plug-in Hybrid bevarer den imponerende mængde plads og komfort fra den forrige generation, og interiøret byder på de samme bløde materialer af høj kvalitet, som den udgående model. Det 10,1'' infotainmentsystem er blevet opgraderet med forbedret hardware. Den nye platform giver et hurtigere og en mere funktionel respons samt fornyet grafik.

Den nye MG EHS bliver udelukkende tilbudt i Luxury-specifikationen, som tilbyder et omfattende udstyrsniveau med bl.a. bi-funktionelle LED-forlygter, panoramaglassoltag, 360-grader kamera, dobbelt-zonet klimaanlæg, opvarmede sæder, navigation, bakkamera med P-sensorer, regnsensor, nøglefri adgang og et læderrat som standard.

Der er ingen ændringer i teknikken. Det vil sige, at bilen fortsat er drevet af hhv. en 1,5 liters turbo benzinmotor samt en 90 kW elmotor i samspil med den 10-trins elektroniske gearkasse. Tilsammen yder motorerne 258 hk og tilbyder en elektrisk rækkevidde op til 52 km.

MG Pilot, mærkets omfattende sikkerhedspakke, er standard – bestående af bl.a. aktiv nødbremse med fodgænger- og cykeldetektion, vognbaneassistent med vognbaneskifteadvarsel, intelligent fartbegrænsningsassistent, blindvinkelregistrering, Rear Cross Traffic Alert og intelligent fjernlysassistent.

Og kunderne vil naturligvis fortsat kunne nyde godt af MGs brancheførende 7-års garanti.

"Den opdaterede MG EHS Plug-in Hybrid leverer fortsat alle fordelene ved en omfattende udstyret, stor SUV af høj kvalitet til en overkommelig pris med mulighed for elektrisk kørsel op til 52 km. Vi tror på, at stadig mange kunder, leder efter en det bedste af to verdener – med mulighed for både elektrisk kørsel og et behov for at kunne tilbagelægge længere strækninger uden rækkeviddeangst.” udtaler COO hos MG Motor Danmark, Rasmus Aagaard.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Om MG

MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!

I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.

Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.

For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk

Kontakt

Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Direktør/CEO +45 3061 1161
Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR- & Event koordinator +45 3091 2544
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

MG Motor - Recharge yourself

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer klar til fremtiden - gør MG elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den danske MG importør er en del af Nellemann Automotive Distribution – Nellemann Groups importforretning, der har hovedsæde i Fredericia og knap 50 medarbejdere. Udover importen af MG, importerer de også Kia og ISUZU pick-ups.
MG Danmark har allerede opnået stor succes med blandt andet den fuldelektriske MG4 og EHS Plug-in Hybrid. Og lanceringen af flere nye elektriske modeller samt hybrider i løbet af de næste 12 måneder, viser tydeligt MG’s engagement og ambitioner på det danske marked. MG’s biler er skabt til at være innovative, funktionelle og konkurrencedygtigt prissat, og modellerne er som standard veludstyrede uden behov for en lang ekstraudstyrsliste.

MG Motor Danmark A/S

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark