Gå til indhold
Den nye HS PHEV hæver barren med endnu mere udstyr, funktionalitet og en elektrisk rækkevidde på 100 km
Den nye HS PHEV hæver barren med endnu mere udstyr, funktionalitet og en elektrisk rækkevidde på 100 km

Pressemeddelelse -

MG er klar med en helt ny generation af den populære MG EHS Plug-in Hybrid

Fredericia, 1. oktober 2024 – MG’s meget populære EHS SUV – der har slået sig fast på det danske marked som en af de bedst sælgende PHEV-modeller – er nu klar til at imponere kunderne igen med en fornyet modelserie under navnet HS PHEV.

Den tredje generation af MGs PHEV salgssucces er en evolution af den model og understreger MG's engagement i enestående værdi, samtidig med at de tilbyder et omfattende udvalg af nye funktioner, øget kabineplads og forbedret design; alt sammen skabt for at gøre den eftertragtede SUV til et endnu mere overbevisende tilbud.

Den nye generation bevarer MG’s ry for at tilbyde kunderne den bedst mulige samlede værdi på SUV-markedet. HS PHEV Comfort fås fra kun 299.999 kr., mens topmodellen HS PHEV Luxury starter ved 334.999 kr. Og som alle MG’er leveres de med en generøs 7-års/150.000-km fabriksgaranti.

Rasmus Aagaard, CEO hos MG Motor Danmark, udtaler: ”Den udgående EHS SUV har været enormt populær. Og nu hæver den nye HS PHEV barren med endnu mere udstyr og funktionalitet, et karakteristisk MG-udseende, der adskiller HS fra andre SUV'er, og avancerede sikkerhedssystemer som standard. Denne stærke MG-model bliver et endnu mere overbevisende tilbud i klassen.”

Drivlinje

PHEV-drivlinjen, som kombinerer en 105 kW (142 hk) 1,5-liters turbo benzinmotor med en 154 kW elmotor, leverer imponerende acceleration med 0-100 km/t på 6,9 sekunder.

Motoren henter strøm fra et stort 21,4 kWh batteri og en højtydende 61 kW generator for at levere en elektrisk rækkevidde på op til 100 km. Dette skiller ikke kun MG HS ud fra konkurrenterne med sin evne til at køre længere afstande emissionsfrit, men giver også kunderne en betydelige brændstofbesparelse.

Eksteriør

Imponerende design og raffinerede proportioner Den nye MG HS indvarsler et mere sofistikeret udseende med en længere akselafstand for større rummelighed i kabinen og raffinerede ydre proportioner med kortere overhæng, en stigende skulderlinje og et slankt glasparti.

Sammenlignet med den udgående model er den nye MG HS 14 mm bredere med 1.890 mm og 20 mm længere med 4.630 mm, men dens slanke nye profil reducerer dens samlede højde med cirka 20 mm. Akselafstanden er forlænget med 45 mm til 2.750 mm, hvilket skaber en mere atletisk silhuet og forbedrer rummeligheden i kabinen.

Den iøjnefaldende frontgrill fortsætter MG's nyeste designlinje, først set på den nye MG3, mens nye, slankere forlygter giver SUV'en et mere teknologisk præg, forbundet af et centralt sort panel, der fremhæver bilens bredde.

Bagtil, og i tråd med designet af forlygterne, er LED-baglygterne forbundet med et centralt motiv, mens et X-formet mønster skaber en genkendelig lyssignatur i mørke.

Fremragende opkoblingsmuligheder, plads og komfort

Den nye HS model understreger stærkt MG’s ønske om at levere endnu mere funktionalitet, plads, komfort og en stilfuld, moderne kabine – og alt sammen som standard.

Bilens teknologi er udviklet med to fremtrædende 12,3-tommer touchskærme. Det centrale display er dedikeret til infotainment med live navigationstjenester inklusive vejrudsigter, live trafikopdateringer, og smartphone-tilslutning via både Android Auto™ og Apple CarPlay®. Luxury-modellen nyder også godt af et nyt 360° surround view-kamera og trådløs smartphone-opladning som standard.

Det andet 12,3-tommer virtuelle førerdisplay tilbyder to temaer – lyst og mørkt – og tre forskellige tilstande – Kort, Digital og ADAS. Hver tilstand har sit eget unikke layout, der fokuserer på enten et rullende kortdisplay, en forenklet oversigt over kun de vigtigste køreinformationer eller en realtidsvisualisering af bilen og dens omgivelser, drevet af førerassistentsystemerne.

I hele interiøret skaber nye kvalitetsmaterialer med premium-detaljer en mere indbydende og afslappende atmosfære, forstærket af de vigtigste kontaktpunkter – et nyt tre-egers rat med forbedrede funktioner og en moderne, paddle gearskifter.

Bagagerumskapaciteten er bibeholdt ved 441 liter, mens den bredere ydre dimension giver en større følelse af komfort for alle passagerer. Forøgede opbevaringsmuligheder i kabinen sikrer, at der er masser af plads til hverdagens nødvendigheder.

MG HS modelhøjdepunkter

MG fortsætter med at tilbyde kunderne enestående værdi for pengene, og den nye HS har en række væsentlige opgraderinger i forhold til den udgående model. Dette gælder især for den nye, omfattende udstyrede Luxury-model, som nu har 19-tommer diamant-skårne alufælge, forlygter med tågelys, elektrisk justerbare og foldbare opvarmede sidespejle med hukommelse, elektrisk 6-vejs justerbart førersæde med lændestøtte, elektrisk bagklap, 360° surround view-kamera, 8-højttalers lydsystem, iSmart med live-tjenester, trådløs smartphone-opladning som standard.

Alle varianter nyder godt af en forbedret MG Pilot-pakke med Aktiv Nødbremse med fodgænger- og cyklistregistrering, Lane Keep Assist med advarselssystem for vognbaneskift, Blind Spot Detection med Lane Change Assist, Driver Attention Alert, Advarsel om forestående kollision, Bagkrydsende trafik-advarsel og Døråbningsadvarsel adaptiv fartpilot, Traffic Jam Assist og Intelligent hastighedsbegrænsningsassistent som standard.

Disse højdepunkter bygger videre på den allerede generøse udstyrsliste i HS, som inkluderer automatiske LED-forlygter med folow-me-home funktion, parkeringssensorer i bag, bakkamera, elektrisk justerbare opvarmede sidespejle, 6-vejs justerbart elektrisk førersæde og 4-vejs justerbart passagersæde foran, aircondition, nøglefri adgang, regnsensor, fartpilot, elektronisk parkeringsbremse med auto-hold funktion og dobbelt 12,3-tommer skærme med navigation og smartphone spejling.

Ved lanceringen vil der være fem premium eksteriørfarver tilgængelige: White Pearl, Black Pearl, Sterling Silver Metallic, Hampstead Grey Metallic, Artic Blue og Dynamic Red Tri-coat. Ud over det sorte læderlignende interiør i HS Luxury tilbydes den med en lysebrun interiørpakke, som en attraktiv kontrast i hele den nye kabine.

Priserne starter ved 299.999 kr., og den nye MG HS PHEV kan bestilles i løbet af den næste uges tid, hvor de første leveringer forventes i butikkerne inden udgangen af november.

Emner

Kategorier


Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.

Om MG

MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!

I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.

Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.

For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk

Kontakt

Rasmus Aagaard

Rasmus Aagaard

Pressekontakt Direktør/CEO +45 3061 1161
Lene Mejdal Iversen

Lene Mejdal Iversen

Pressekontakt PR- & Event koordinator +45 3091 2544
For alle øvrige henvendelser

For alle øvrige henvendelser

Pressekontakt

MG Motor - Recharge yourself

MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924. Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektriske drivlinjer og klar til fremtiden - MG gør elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den eksisterende succes med den 100 % elektriske ZS EV samt EHS Plug-in Hybrid og annonceringen af flere bæredygtige bilmodeller hen over de næste par år viser med al tydelighed MG's helhjertede og dedikerede tilgang til elektrisk mobilitet. MG er designet med europæiske bilister for øje, og mærket tilbyder bæredygtige, smarte, funktionelle og attraktivt prissatte biler. MG udvikles i virksomhedens designafdelinger i Shanghai i samarbejde med vores avancerede designafdeling i London. MG produceres i Kina og fås allerede i en lang række europæiske lande
MGs modelprogram er enkelt med kun et par varianter pr. model. I stedet for en lang liste af ekstraudstyr, er modellerne som standard veludstyret. Relanceringen af MG i Danmark er baseret på online salg og med prøvekørsel og udlevering fra 7 MG Brand Stores i hhv. Aalborg, Viby, Odense, Roskilde, Valby, Ishøj og København. Besøg MG online på www.mgmotors.dk

MG Motor Danmark A/S

Baronessens Kvarter 5
7000 Fredericia
Danmark