Pressemeddelelse -
MG Autumn Event: offentliggørelse af nye detaljer om MG Marvel R Electric, MG5 Electric og den nye udgave af MG ZS EV
Fredericia, den 7. oktober 2021 – Blot 2 år efter relanceringen af det ikoniske britiske bilmærke på det europæiske fastland går MG ind i en ny fase med tre nye modeller. To af dem kan allerede ses i de danske MG Brand Stores i slutningen af denne måned: den helt nye MG Marvel R Electric og den kraftigt faceliftede MG ZS EV med markant længere rækkevidde og endnu flere teknologier. Markedsintroduktionen af den nye MG5 Electric – verdens første komplet eldrevne stationcar – er planlagt til 1. kvartal 2022. I dag blev der i forbindelse med MG Autumn Event offentliggjort mange nye detaljer om disse spændende nye modeller – inklusive europæiske prisindikationer.
Siden MG Motor Europe startede sine aktiviteter i oktober 2019 med en ambition om at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for de europæiske bilister, har mærket straks gjort stort indtryk. Med aktuelt to modeller på markedet – MG ZS EV og MG EHS Plug-in Hybrid – opnåede man fantastiske salgsresultater på trods af pandemien med over 6.500 indregistrerede biler i første halvdel af 2021.
Siden starten for kun 2 år siden er MG nu etableret og tilgængelig i 16 europæiske lande, hvor Portugal lige er kommet med, og Schweiz og Finland snart følger. I dag er over 200 MG Brand Stores og servicepartnere i drift rundt om i Europa. Det antal forventes at blive fordoblet til 400 inden udgangen af 2021.
MG har en klar vision om at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for bilister, som er ungdommelige og klar til en elektrisk livsstil. MG appellerer til et bredt publikum ved at tilbyde smarte, praktiske, sikre og teknologisk avancerede biler i forskellige segmenter til forskellige behov. Med den helt nye MG Marvel R Electric, den faceliftede MG ZS EV og den helt nye MG5 Electric, der alle snart kan ses i MG Brand Stores, er MG kommet for at blive.
Den helt nye MG Marvel R Electric
MG Marvel R Electric, som blev præsenteret for første gang i marts, er mærkets flagskibs-SUV, som er tiltænkt de europæiske bilister, der sætter pris på design, teknologi og præstationer. Den største og mest luksuriøse SUV i MG’s modelprogram byder på et rummeligt interiør med stor fokus på raffinement, kvalitet og teknologi. Et særligt højdepunkt er den centralt placerede 14” touchskærm til betjening af det helt nye MG iSMART-opkoblingssystem med et omfattende udvalg af (online-) funktioner og opkoblingsmuligheder via en smartphoneapp, som kan bruges til at fjernbetjene en række forskellige funktioner.
I Danmark kan kunderne vælge mellem to udstyrsvarianter (Luxury og Performance) og to avancerede drivlinjer (baghjulstræk og firehjulstræk). Luxury-versionerne har baghjulstræk, to elmotorer, en systemydelse på 180 hk (132 kW), et drejningsmoment på 410 Nm og en rækkevidde på 402 km i henhold til WLTP. Performance-versionen er firehjulstrukken og har en ekstra elmotor på forakslen. Systemydelsen og det maksimale drejningsmoment er hhv. 288 hk (212 kW) og 665 Nm, og rækkevidden er 370 km (WLTP).
Alle versioner af Marvel R Electric har et 69,9 kWh-batteri og en 3-faset 11 kW-lader i bilen til hurtig AC-opladning. Batteriet kan også lynoplades (DC) med en maksimal ladeeffekt på 92 kW, som gør det muligt at oplade batteriet fra 30-80 % på kun 30 min.
Desuden omfatter standardudstyret i Marvel R Electric en lang række avancerede førerassistentsystemer (ADAS), en varmepumpe til opvarmning eller afkøling af batteriet (og kabinen), hvilket sikrer optimal opladning under alle forhold, og et såkaldt V2L-system (vehicle-to-load). Denne feature gør det muligt for batteriet at levere energi til et eksternt elektrisk system, eksempelvis en luftpumpe, et elløbehjul, en bærbar computer eller endda en anden elbil (V2L-adaptor tilkøbes).
Den nye MG Marvel R Electric vil være tilgængelig i de danske MG Brand Stores fra slutningen af denne måned. De danske priser starter fra kr. 349.999,- for Luxury-versionen. Den mest veludstyrede og kraftfulde version, Performance, starter fra kr. 379.999,-.
Faceliftet MG ZS EV: nyt design, længere rækkevidde og hurtigere opladning
En anden nyhed fra MG, som lanceres i denne måned, er den faceliftede MG ZS EV. Det er en kraftigt faceliftet version af MG’s første model på det europæiske fastland, som straks tiltrak sig opmærksomhed som den første reelt økonomisk overkommelige SUV i B-segmentet. Det er ikke uden grund, at ZS EV i sit første år på markedet allerede har glædet over 15.000 kunder, hvilket bragte modellen til topplaceringer i Storbritannien, Norge, Sverige, Holland og Frankrig.
MG’s ingeniører så dog alligevel muligheder for forbedringer, der kunne give kunderne længere rækkevidde og mere komfortabel anvendelse. Den faceliftede MG ZS EV karakteriseres af et moderniseret design, forbedrede præstationer, en markant længere rækkevidde og endnu flere teknologier.
ZS EV vil blive tilbudt i to udstyrsvarianter (Comfort og Luxury) og med to forskellige batterityper. Long Range-batteriet på 69,9 kWh bliver tilgængeligt fra markedsintroduktionen og giver en rækkevidde på 440 km (WLTP), hvor den nuværende ZS EV har en rækkevidde på 263 km. På et senere tidspunkt vil modellen også kunne fås med et Standard Range-batteri på 50,3 kWh, som giver en rækkevidde på 320 km (WLTP). Foruden den forøgede batterikapacitet vil den nye MG ZS EV også kunne oplades hurtigere. Long Range-versionen er forsynet med en 3-faset 11 kW-lader i bilen som standardudstyr.
Desuden er alle versioner af MG ZS EV ligesom Marvel R Electric udstyret med det nyudviklede MG iSMART-opkoblingssystem, som også omfatter opkobling via en smartphoneapp, som gør det muligt at fjernbetjene forskellige funktioner.
Den faceliftede MG ZS EV kommer ud i de danske MG Brand Stores inden udgangen af denne måned. Den Europæiske prisindikation lyder på en startpris fra € 30.990 for versionen med Standard Range-batteri. ZS EV med Long Range-batteri fra € 34.990.
Ny MG5 Electric: verdens første komplet eldrevne stationcar
Den aktuelle udvikling i BEV-segmentet viser tydeligt, at mange nye elbilmodeller lanceres i den dyrere premiumklasse. Og samtidig er der en stigende efterspørgsel efter moderne, sikre og praktiske elbiler, der er til at betale for de fleste.
Den nye MG5 Electric er den perfekte løsning. Den er verdens første komplet eldrevne stationcar med et rummeligt, praktisk og funktionelt interiør. Med en generøs bagagerumskapacitet på 479 l, som kan udvides til næsten 1.400 l, når bagsæderne lægges ned, byder MG5 Electric på stor anvendelighed. Og ligesom Marvel R Electric og ZS EV vil MG5 Electric blive tilbudt med MG iSMART-opkoblingssystemet inklusive smartphoneapp som standardudstyr.
Forhjulene trækkes af en elmotor med en ydelse på 156 hk (115 kW) og et drejningsmoment på 260 Nm. MG5 Electric tilbydes fra lanceringen med et 61,1 kWh-batteri og en rækkevidde på 400 km (WLTP). På et senere tidspunkt vil der også blive lanceret en version med et 50,3 kWh-batteri og en WLTP-rækkevidde på 320 km. Begge batteriversioner af den komplet eldrevne stationcar vil kunne lynoplades (AC) takket være en 3-faset 11 kW-lader i bilen.
MG5 Electric kommer ud til MG Brand Stores i 1. kvartal 2022, og den kan fås i to udstyrsvarianter (Comfort og Luxury) den Europæiske prisindikation er fra omkring € 30.000. Flere detaljer om MG5 Electric inklusive alle priser vil blive offentliggjort, når vi kommer tættere på markedslanceringen.
Emner
Kategorier
MG har været forud for sin tid, lige siden bilproducenten begyndte i Morris Garages i 1924.
Nu kan en ny generation af kunder vælge en bil fra dette ikoniske mærke. Med et nyt design, elektrisk drivlinje og klar til fremtiden. MG gør elektrisk kørsel tilgængelig for alle.
Den eksisterende succes med den 100 % elektriske ZS EV og annonceringen af flere bæredygtige bilmodeller hen over de næste par år viser med al tydelighed MG's helhjertede og dedikerede tilgang til elektrisk mobilitet. MG er designet med europæiske bilister for øje, og mærket tilbyder bæredygtige, smarte, funktionelle og attraktivt prissatte biler. MG udvikles i virksomhedens designafdelinger i Shanghai i samarbejde med vores avancerede designafdeling i London. MG produceres i Kina og fås allerede i en række forskellige europæiske lande
MGs modelprogram er enkelt med kun et par varianter pr. model. I stedet for en lang liste af ekstraudstyr, er modellerne som standard veludstyret. Relanceringen af MG i Danmark er baseret på online salg og med prøvekørsel og udlevering fra 6 MG Brand Stores i hhv. Aalborg, Viby, Odense, Roskilde, Valby og København. Besøg MG online på www.mgmotors.dk