Pressemeddelelse -
Den nye MG ZS Hybrid+ er nu tilgængelig i Danmark med tre udstyrsvarianter og priser fra 249.999 kr.
Fredericia, den 16. januar 2025 – Selvom elbiler fylder mere og mere på vejene, viser data fra De Danske Bilimportører (DBI), at langt størstedelen af de solgte biler i B-segmentet fortsat er brændstofdrevne. I 2024 blev der solgt totalt 44.259 biler i B og B-SUV segmentet – og kun 7.793 af dem var opladelige. Dermed repræsenterer hybridbiler fortsat et vigtigt skridt for mange bilkøbere, der endnu ikke er klar til en ren elbil. Og mens MG Danmark venter på at kunne lancere endnu flere nye elbiler, har de nu åbnet for bestillinger af den helt nye MG ZS Hybrid+.
Den nye model bygger på samme platform som den nyligt lancerede MG3 Hybrid+ og er en helt ny Hybrid-udgave af den nuværende MG ZS EV, som i øjeblikket er mærkets næstbedst sælgende model i Danmark. Den nye version byder på en moderne hybrid-drivlinje og betydelige opgraderinger inden for komfort og kvalitetsoplevelse.
Den helt nye MG ZS Hybrid+ fås i tre udstyrsvarianter, Standard, Comfort og Luxury, hvor Standard modellen starter fra kun 249.999, Comfort fra 269.999 og topmodellen, Luxury har en startpris på 284.999. Alle modeller leveres med en 7-års/150.000-km fabriksgaranti og understøttes af et bredt forhandlernetværk.
Alle udstyrsvarianter er veludstyrede og inkluderer blandt andet fuld LED-belysning for og bag, en 10,25” infotainmentskærm med navigation og live-tjenester, en 7” digital instrumentering, parkeringssensorer bag med kamera, automatisk kørelys, Apple CarPlay/Android Auto og intelligent styring af langlys.
MG Pilot, som er en omfattende pakke af sikkerheds- og førerassistent-teknologier, er ligeledes standard på alle tre modeller. Dette inkluderer adaptiv fartpilot, aktiv nødbremsning med registrering af fodgængere og cyklister, vejbaneassistent, advarsel om vognbaneskift, advarsel om trafik bagved, blindvinkelassistent, kollisionsadvarsel og trafikpropassistent.
Den kraftfulde og effektive hybrid-drivlinje integrerer en 102 hk 1,5-liters benzinmotor med en 136 hk/250 Nm elmotor, hvilket giver en samlet ydelse på 194 hk. Denne kombination sikrer en raffineret køreoplevelse og imponerende ydeevne, med en acceleration fra 0 til 100 km/t på 8,7 sekunder.
Det 1,83 kWh batteri genoplades af en højeffektiv 45 kW-generator, hvilket giver mulighed for betydelige besparelser på driftsomkostningerne. Modellen har en brændstoføkonomi på 20 km/l (WLTP kombineret) og et lavt CO2-udslip på 113 g/km.
Rasmus Aagaard, CEO hos MG Motor Danmark, udtaler:
"Den helt nye Hybrid model leverer en fremragende køreoplevelse og utrolig værdi i B-SUV-segmentet med udstyr og teknologier, der gør hverdagen lettere. Den opdaterede model har et mere modent design med en skarpere front, og det nye interiør giver en behagelig og sammenhængende kabine."
Den helt nye MG ZS Hybrid+ kan nu bestilles og opleves hos din nærmeste MG forhandler. Se mere her!
Emner
Kategorier
Alle ovenstående tekniske data og priser er gældende på tidspunktet for udgivelsen af pressemeddelelsen – og kan blive ændret. Specifikationer og funktioner nævnt i denne pressemeddelelse kan variere afhængigt af land/region.
Om MG
MGs historie går tilbage til 1924 og er det ikoniske britiske bilmærke, der er berømt for at bygge sporty, spændende og prisvenlige biler, som er sjove at køre. Fra den originale MG 14/28 Super Sports-bil, designet af den legendariske Cecil Kimber, til den fuldt elektriske MG4 Electric i dag, har MG altid været innovativ, radikal og sjov at køre!
I dag er MG et af de hurtigst voksende elbilmærker i Danmark, der tilbyder et bredt udvalg af praktiske og prisvenlige modeller. Designet i Marylebone, London, og fremstillet på avancerede fabrikker i flere lande, er nutidens MG'ere praktiske, rummelige, spækket med teknologi og perfekte til en moderne livsstil.
Alle nye MG'er er bygget med komponenter i verdensklasse og er understøttet af en omfattende 7-års fabriksgaranti.
For flere detaljer om MG eller for at finde din nærmeste forhandler, besøg www.mgmotors.dk